tirsdag den 31. juli 2012

Prøvelser


Den evige følelse af at være beskidt…  Hvis man går i bad om morgenen smører man sig ind i et tykt lag solcreme bagefter, og går man i bad om aftenen smører man sig ind i et endnu tykkere lag anti myggemiddel… Men ok, hellere det end solskoldning og konstant malaria og myggestik.
Jeg har faktisk været ret overrasket… Dem som kender mig godt, ved også at jeg plejer at få titusinde myggestik, lige meget hvilket land jeg er i. Men det har faktisk lykkedes mig ikke at blive overspist endnu. I starten gik det ret slemt ud over Sebastian (men hellere ham end mig ;) ) Men nu er vi vist alle ved at have lidt bedre styr på det…  Fik nogle myggestik den anden dag, men ved ikke helt om det var fordi jeg var lidt for lang tid om at skifte til løst og langt aftentøj, eller om det var fordi vi havde ventet en dag for længe med at spraye værelset inden vi gik i seng? Men for det meste stopper de heldigvis med at klø efter et par dage hvis man lader dem være i fred :) .

Hvad er der ellers sket siden sidst?

Siden vi kom her, har det været lidt som om de ikke tror at vi kan noget selv (specielt naboen Patrick)… ”Oh let me do the cooking”, ”Let me carry it for you”… også selvom vi ofte allerede var i gang med akten, og viste at vi godt kunne selv. Men nu har vi altså fået en rengøringsdame, som kommer og ordner køkken, bad, toilet, gulve og vasketøj.  Vi har sagt at hun ikke behøver at komme hver dag, men nu må vi se hvad der sker?

Søndag  var vi i kirke med Queku, Patricks bror (Ved ikke om jeg staver det korrekt?). Det var meget anderledes, men det var jo så også en Mormon kirke. Vi klarede 1.del hvor der blev bedt, sunget, velsignet, spist nadver m.m.. Vi klarede også anden del, hvor vi blev delt om i små klasselokaler og undervist og udspurgt i ”Gospel – The gift of the spirit”, men da de så ville have os tilbage i det store lokale igen smuttede vi altså.
De er altså skøre de der mormoner! Og der er mange af dem. Men ok, det var en oplevelse, og selvom jeg bestemt ikke mere behøvede at være en del af gudstjenesten, så ville jeg da gerne have vist hvad der skulle ske i resten.
Men det var jo så ret tydeligt for dem at det ikke lige var vores kirke, og har spurgt om vi vil prøve nogle af de andre… De har alle ret svært ved at forstå at vi ikke er mere religiøse end vi er!... Men vi har sagt at det kunne være sjovt at prøve en gudstjeneste med gospel musik og sang.

I går, mandag, var vi så nede og se Sebastian spille fodbold, ”at professional Monday”. De havde vist ikke troet at Sebastian var så god som han var, så det skabte mange tilskuere og snak i krogene, da han hurtigt havde scoret 4 mål for sit hold, og de andre kun havde 1 mål. Snakken gik meget på hvad han mon kostede, og hvilket hold han spillede for :P

Nå, og når nu jeg talte om det med vand og bade, så forholder det sig jo også sådan, at vandet kommer og går. Det erfarede vi søndag aften, da der pludselig ikke var vand i bad, haner og toilet. Vi kunne dog vride en tynd stråle ud af den udendørs hane, og så var det bare med at få fyldt de baljer og spande vi havde. Det var jo sådan set også vores egen skyld, for Patrick havde jo advaret os, og der var blevet købt en stor beholder, vi havde bare ikke fået den fyldt, men det gjorde vi så så snart vandet var tilbage.
Dagen efter nåede jeg lige at få et morgenbad, hvorefter vandet forsvandt igen, så om aftenen efter Sebastians kamp, og træning for alle tøserne var vi tilbage i en balje med vand, og en spand til at pøse med. :)

Det er ret fedt at vi alle har SKB (liniefaget Sundhed, Krop og Bevægelse), så vi har startet Sebastians Bootcamp, hvor han træner alle os tøser. :) Håber at det vare ved!

Nå, i morgen starter der en festival her i Cape Coast, hvor de mener at 77 guder kommer til byen, og de først 14 dage skal guderne have ro, så der må man ikke larme unødvendigt (dvs fx høre høj musik)
Det bliver ret anderledes, for der er ellers næsten konstant musik et sted i baggrunden, nogle der beder, kirkemusik, de mulimske tårne som har ”pevet” pga ramadanen, og oven i det kommer al den almindelige larm, fra geder, høns, krager, hunde og katte, som render frit rundt i gaderne, børn der leger og folk der snakker.
Det er i dag en uge siden at Ghanas præsident døde, han kom her fra Cape Coast, så i løbet af ugen har der været forskellige optog, og folk der har været klædt i rødt og sort alle vegne. Den nye præsident har også været på besøg, men vi så ham ikke, og de sidste 24 timer har der været været ”fest” med masser af musik i en af de nærliggende kirker til ære for den afdøde præsident.

Nå, det må vist være nok for denne gang.  Jeg håber at I alle har det godt hjemme i Danmark!
Knus Ida

Ingen kommentarer:

Send en kommentar