Det er helt vildt så stor forskel der er på udsigten, alt efter hvilken vej man kigger! Grønt og frodigt den ene vej, blikskure og slum den anden, "alm." huse den tredje, og by den fjerde.
Den er desværre ret lang tid om at oploade billederne, så I får kun et par stykker her.
Stien op til vores hus... Er ret spændende når det er mørkt (hvilket det bliver ret tidligt)
Nogle af de søde nabo børn :)
I går gik vi amok nede i melcom, og købte gryder og pander m.m. så vi selv kunne lave lidt mad. Og så gik vi lige amok med rengøring af køkken, bad og toilet også, så nu er det snart til at bo her. :) Super lækkert!
Ved ikke lige hvornår vi får de sidste værelser? Men jeg glæder mig godt nok til at kunne pakke lidt mere ud og få orden i mine ting!!!
De andre lejere er flyttet, men det er noget med at ejeren vist vil have malet inden vi kan overtage, så spørgsmålet er hvornår det bliver?
Vi har været ude og besøge de andres praktiksteder. Det virkede helt vildt godt, og børnene var super søde. Men det lå noget længere væk end jeg havde regnet med (tror at det tog ca 20min i taxi?), så er ret glad for at vores kun ligger fem minutters gang herfra.
Har stadig ikke besøgt vores praktiksted rigtigt, for så sad vores supervisor i møde, og så brændte Derrick os af, men vi prøver igen på mandag.
Patrick, naboen, har taget sig rigtig godt af os! Vist os rundt, hjulpet os, introduceret os for en masse mennesker, hygget m.m.
I går var vi henne ved en bar med live musik og dans, det var super hyggeligt!
I dag tager vi os bare en afslapningsdag.
Næste weekend er vi inviteret til bryllup inde i Accra. Det er en af Sebastians fodboldvenner hjemmefra ´s søster der skal giftes, og så er vi inviteret med, så det skal nok blive en oplevelse. Vi havde talt om at få syet kjoler dertil, men det er vist ikke så billigt som vi havde håbet på(?), så vi vil hellere vente til vi er sikre på hvilket stof og design vi ønsker :( .
Bye for now
Ingen kommentarer:
Send en kommentar