Prøvelser

Den evige følelse af at være beskidt…  Hvis man går i bad om morgenen smører man sig ind i et tykt lag solcreme bagefter, og går man i bad om aftenen smører man sig ind i et endnu tykkere lag anti myggemiddel… Men ok, hellere det end solskoldning og konstant malaria og myggestik.

Jeg har faktisk været ret overrasket… Dem som kender mig godt, ved også at jeg plejer at få titusinde myggestik, lige meget hvilket land jeg er i. Men det har faktisk lykkedes mig ikke at blive overspist endnu. I starten gik det ret slemt ud over Sebastian (men hellere ham end mig ;) ) Men nu er vi vist alle ved at have lidt bedre styr på det…  Fik nogle myggestik den anden dag, men ved ikke helt om det var fordi jeg var lidt for lang tid om at skifte til løst og langt aftentøj, eller om det var fordi vi havde ventet en dag for længe med at spraye værelset inden vi gik i seng? Men for det meste stopper de heldigvis med at klø efter et par dage hvis man lader dem være i fred :) .

Hvad er der ellers sket siden sidst?

Siden vi kom her, har det været lidt som om de ikke tror at vi kan noget selv (specielt naboen Patrick)… ”Oh let me do the cooking”, ”Let me carry it for you”… også selvom vi ofte allerede var i gang med akten, og viste at vi godt kunne selv. Men nu har vi altså fået en rengøringsdame, som kommer og ordner køkken, bad, toilet, gulve og vasketøj.  Vi har sagt at hun ikke behøver at komme hver dag, men nu må vi se hvad der sker?

Søndag  var vi i kirke med Queku, Patricks bror (Ved ikke om jeg staver det korrekt?). Det var meget anderledes, men det var jo så også en Mormon kirke. Vi klarede 1.del hvor der blev bedt, sunget, velsignet, spist nadver m.m.. Vi klarede også anden del, hvor vi blev delt om i små klasselokaler og undervist og udspurgt i ”Gospel – The gift of the spirit”, men da de så ville have os tilbage i det store lokale igen smuttede vi altså.

De er altså skøre de der mormoner! Og der er mange af dem. Men ok, det var en oplevelse, og selvom jeg bestemt ikke mere behøvede at være en del af gudstjenesten, så ville jeg da gerne have vist hvad der skulle ske i resten.

Men det var jo så ret tydeligt for dem at det ikke lige var vores kirke, og har spurgt om vi vil prøve nogle af de andre… De har alle ret svært ved at forstå at vi ikke er mere religiøse end vi er!... Men vi har sagt at det kunne være sjovt at prøve en gudstjeneste med gospel musik og sang.

I går, mandag, var vi så nede og se Sebastian spille fodbold, ”at professional Monday”. De havde vist ikke troet at Sebastian var så god som han var, så det skabte mange tilskuere og snak i krogene, da han hurtigt havde scoret 4 mål for sit hold, og de andre kun havde 1 mål. Snakken gik meget på hvad han mon kostede, og hvilket hold han spillede for :P

Nå, og når nu jeg talte om det med vand og bade, så forholder det sig jo også sådan, at vandet kommer og går. Det erfarede vi søndag aften, da der pludselig ikke var vand i bad, haner og toilet. Vi kunne dog vride en tynd stråle ud af den udendørs hane, og så var det bare med at få fyldt de baljer og spande vi havde. Det var jo sådan set også vores egen skyld, for Patrick havde jo advaret os, og der var blevet købt en stor beholder, vi havde bare ikke fået den fyldt, men det gjorde vi så så snart vandet var tilbage.

Dagen efter nåede jeg lige at få et morgenbad, hvorefter vandet forsvandt igen, så om aftenen efter Sebastians kamp, og træning for alle tøserne var vi tilbage i en balje med vand, og en spand til at pøse med. :)

Det er ret fedt at vi alle har SKB (liniefaget Sundhed, Krop og Bevægelse), så vi har startet Sebastians Bootcamp, hvor han træner alle os tøser. :) Håber at det vare ved!

Nå, i morgen starter der en festival her i Cape Coast, hvor de mener at 77 guder kommer til byen, og de først 14 dage skal guderne have ro, så der må man ikke larme unødvendigt (dvs fx høre høj musik)

Det bliver ret anderledes, for der er ellers næsten konstant musik et sted i baggrunden, nogle der beder, kirkemusik, de mulimske tårne som har ”pevet” pga ramadanen, og oven i det kommer al den almindelige larm, fra geder, høns, krager, hunde og katte, som render frit rundt i gaderne, børn der leger og folk der snakker.

Det er i dag en uge siden at Ghanas præsident døde, han kom her fra Cape Coast, så i løbet af ugen har der været forskellige optog, og folk der har været klædt i rødt og sort alle vegne. Den nye præsident har også været på besøg, men vi så ham ikke, og de sidste 24 timer har der været været ”fest” med masser af musik i en af de nærliggende kirker til ære for den afdøde præsident.

Nå, det må vist være nok for denne gang.  Jeg håber at I alle har det godt hjemme i Danmark!

Knus Ida

Her er vi så, i Cape Coast, på toppen af vores hus.

Det er helt vildt så stor forskel der er på udsigten, alt efter hvilken vej man kigger! Grønt og frodigt den ene vej, blikskure og slum den anden, "alm." huse den tredje, og by den fjerde.
Den er desværre ret lang tid om at oploade billederne, så I får kun et par stykker her.

 Stien op til vores hus... Er ret spændende når det er mørkt (hvilket det bliver ret tidligt)

 Nogle af de søde nabo børn :)

I går gik vi amok nede i melcom, og købte gryder og pander m.m. så vi selv kunne lave lidt mad. Og så gik vi lige amok med rengøring af køkken, bad og toilet også, så nu er det snart til at bo her. :) Super lækkert!

Ved ikke lige hvornår vi får de sidste værelser? Men jeg glæder mig godt nok til at kunne pakke lidt mere ud og få orden i mine ting!!!
De andre lejere er flyttet, men det er noget med at ejeren vist vil have malet inden vi kan overtage, så spørgsmålet er hvornår det bliver?

Vi har været ude og besøge de andres praktiksteder. Det virkede helt vildt godt, og børnene var super søde. Men det lå noget længere væk end jeg havde regnet med (tror at det tog ca 20min i taxi?), så er ret glad for at vores kun ligger fem minutters gang herfra.
Har stadig ikke besøgt vores praktiksted rigtigt, for så sad vores supervisor i møde, og så brændte Derrick os af, men vi prøver igen på mandag.

Patrick, naboen, har taget sig rigtig godt af os! Vist os rundt, hjulpet os, introduceret os for en masse mennesker, hygget m.m.
I går var vi henne ved en bar med live musik og dans, det var super hyggeligt!
I dag tager vi os bare en afslapningsdag.

Næste weekend er vi inviteret til bryllup inde i Accra. Det er en af Sebastians fodboldvenner hjemmefra ´s søster der skal giftes, og så er vi inviteret med, så det skal nok blive en oplevelse. Vi havde talt om at få syet kjoler dertil, men det er vist ikke så billigt som vi havde håbet på(?), så vi vil hellere vente til vi er sikre på hvilket stof og design vi ønsker :( .

Bye for now

Ankomst

Så er vi ankommet til Ghana. Planen var en enkelt nat i Accra, hvorefter vi skulle videre til Cape Coast. Vi blev mødt i lufthavnen af vores kontaktperson Derrick, som havde fundet et hotel, og fem værelser til os, vi valgte dog kun at benytte de tre, så vi var to på hvert værelse. Vores bagage havde valgt først at komme med det næste fly, dvs 24 timer senere, men Derrick rådede os alligevel til at tage ud morgenen efter for at se efter det. Så han printede et par kort ud til os, gav os sin søsters nummer, hvorefter han så selv tog tilbage til Cape coast, for at gå på arbejde. Men bagagen var der desværre stadig ikke, så vi måtte vente til det blev aften.
Under vores tidlige forsøg på at finde vores bagage, mødte vi i stedet en Amerikansk pige ved navn Melissa, som viste os et nærliggende shopping center, hvor vi valgte at gå i biografen (og se den nye spidermand film), og få lidt at spise mens vi ventede. I centeret lå der også en Shoprite, som jo mere eller mindre har alt, så vi følte os ret ærgerlige over alle de ting vi har fyldt taskerne med, men vi havde jo fået at vide hjemmefra, fra de tidligere studerende, at der var en masse man ikke kunne få hernede, eller kun kunne få i ringe kvalitet, så sådan er det. Nu glæder jeg mig bare til at jeg ikke skal slæbe det hele med hjem igen! :)
Vi købte en vodka til ca 20kr, og en liter Morgan (rom) til ca 80kr., hentede vores bagage, og tog tilbage til hotellet.
I mellemtiden havde hotellet valgt at leje næsten alle værelser ud, så der var kun to tilbage, et med en stor seng, og et med en meget lille seng, så den nat fik jeg æren af, at sove i to lænestole som vi havde rykket sammen :-/.

Nå, men i dag fandt vi så en bus videre til Cape Coast, hvor vi igen mødtes med Derrick, som viste os hen hvor vi skal bo... Det var godt nok anderledes end jeg havde regnet med!! Det er lidt af et slumområde, og slet ikke så fint, som jeg havde forestillet mig, men er sikker på, at vi nok skal få det hyggeligt alligevel.
Vi har kun fire værelser til at starte med, og som forventet var der ikke rigtig noget tilbage fra de tidligere studerende, så i dag fik vi en lang rundvisning i byen af vores nabo Patrick (som nok ret sikkert er ham vi får mest kontakt med hernede, frem for Derrick, som forsvinder ret hurtigt hver gang, men nu får vi se), hvor vi købte et komfur og køleskab m.m.

Vi gik også forbi Mies og mit praktiksted, men det var vist desværre lige midt i sovetimen, så vi kunne ikke komme ind og se det rigtigt, men umiddelbart var det større og finere end jeg havde forestillet mig, og det ligger ikke så langt fra vores bolig, så det glæder jeg mig til. :)

Nå, jeg vil være lidt social med de andre.
Knus Ida

De sidste 24 timer...

Hold op hvor er det svært at pakke til 6 måneder, og sige farvel til alt og alle herhjemme!

Frygt, spænding, sorg og glæde blander sig til en stor misk mask indeni, men hvis der er noget jeg har lært, så er det at man må prøve at holde sig positiv trods alt!
Så selvom det gør ondt at skulle forlade kæresten og alt andet herhjemme, så glæder jeg mig også til at komme ned til Ghana-land, mærke varmen, lære mine medrejsende bedre at kende, og få lidt bedre styr på det næste halve års rammer.
Er sikker på at det bliver en fed oplevelse, som jeg vil glæde mig over resten af mit liv, men er også sikker på at det bliver hårde 6 måneder,- fyldt med udfordringer, kulturchok, hjemve, og meget meget mere :)

 

Kort og praktisk

Jeg flyver fra Kbh. den 23.7.12, kl. 01.05, og lander i Accra kl. ca. 19.30, efter ti lange timer i Istanbul. Her overnatter vi så til dagen efter, hvor vi kører videre til Cape Coast, som vil være vores hjem de næste 6 måneder.

Kommer hjem igen den 29.1.13, hvis alt går som planlagt ;)

Vil prøve at holde jer opdateret her på bloggen, men lover ikke hvor ofte, skal i hvert falde først lige finde mig noget internet dernede. :)

Knus og kærlighed til folket...