Opdatering omkring tyverierne
(skrevet den 15.9., og aldrig sendt… ups)
Torsdag nat (efter jeg havde skrevet sidst) blev tyven
næsten fanget. Flere gange har han lukket naboens skodder, for ikke at blive
opdaget af dem. Så da Abban vågnede torsdag, og så at skodderne var lukket,
ringede han rundt til nogle af de andre naboer, og 1-2-3 var vi alle vågne ved
at der var et værre postyr udenfor. Jeg blev først inde på værelset, og gik
først ud, da der var en der tog i min dør. Af en eller anden grund havde jeg
tænkt at det nok var nogle andre der havde haft ubudne gæster. Måske fordi jeg
jo har hørt dem på den anden side af huset? Men i hvert fald var jeg den sidste
der kom ud. Gården, og pladsen foran huset, var fyldt med mennesker. Der stod
30 mennesker, hvis ikke flere, med hvert deres våben i hænderne.
De havde været så tæt på at fange tyven, at han havde smidt
alle tyvekosterne (denne gang Sebastians tøj) oppe på taget, og hans egen taske
lige på den anden side af hegnet.
For at blive mørkere, og blive svære at gribe fat i, tager
tyven tøjet af, så i hans taske lå hans tøj og sko, og han er flygtet næsten
nøgen og uden tyvekoster. HA!
Men vi ved da nu at det er den samme tyv, for i tasken lå
også min saks, som han havde stjålet gangen før.
Tror nu at det var meget godt, at han ikke blev fanget lige
den nat, for så eksisterede han nok ikke mere. Her i Ghana tager man loven i
egen hånd, og de er ved at være godt trætte af denne tyv!
Nå, men nok om ham lige for nu, naboerne er meget
opmærksomme lige pt, og i går løb de igen efter en mand, som stod og
observerede på vores hus, og har en ide om hvem han her, så forhåbentligt bliver
han snart fanget. Vi har dog sagt at vi ikke behøver vide hvad der sker med
ham.
Opdatering fortsat den 14.10.
Der er nu gået en måned siden sidst, og vi har, 7-9-13, ikke
set noget til tyven siden disse to sidste hændelser. Det var nok alligevel lidt
for meget at sætte livet på spil, og lidt for tæt på, når udbyttet ikke var
større, så vi krydser fingre for at der ikke sker mere, selvom naboerne stadig
håber at fange ham på fast gerning.
Vi har fået udskiftet et par låse, og der er taget mål op
til at forhøje hegnet i det udsatte hjørne, men hvornår der så sker mere vides
ikke… Det er jo Ghana.
Praktikken
Nu til noget af det I nok har ventet på… nyt om praktikken.
Siden september rykkede Mie og jeg over i hver vores klasse
med de 3-4årige. Hver morgen mødes vi ved Child Cares lokaler nede ved Tantri,
som er opsamlingssted for hele Child Care.
Kl.8 kører den store bus ud til skolen, med alle børnene fra
4år og op efter, som er ”skolealderen” her i Ghana.
Ca. kl. 9 bliver vi hentet i en mindre bus/trotro, og kørt
ud til nogle lokaler, som tilhører childcares bordinghouse, hvor direktøren og
hans kone også bor.
Så det er en stor institution, med krybben, nusery 1 og 2,
skole og bording house, men de har desværre ikke lige en hjemmeside hvor man
kan læse mere.
Vi er to lærer i min klasse; Lydia og mig, og vi er vist
oppe på 29 børn, i alderen 3-4år, så der er nok at se til.
Det har været rigtig svært i starten, fordi jeg både skulle
lære Lydia, børnene, de nye rutiner og alt andet at kende.
Børnene er desværre også lidt for kloge, på den forkerte
måde, så de er jo udmærket klar over, at jeg ikke bruger spanskrøret ligesom de
andre lærere, og det kan derfor være svært at sætte sig i respekt, og få
børnene til at makke ret.
Men jeg har så arbejdet en del på at få et godt forhold til
dem på anden vis, og håber at de på den måde kommer til at respekterer mig.
Den første måned har vi kørt med ganske almindelig
undervisning, hvor de skal lære tal, bogstaver, farver osv. Vi har nu fået
lavet et skema, som ser således ud:
(billede tilføjes senere)
Mandag: Number Work
Tirsdag:
Language skills
Onsdag:
Creativity
Torsdag: Enviromental
studies
Fredag:
R.M.E. (Religious and Moral Education)
Så jeg også kan følge med i hvad vi skal undervise i, på et
minimum niveau, for inddragelse og oplysninger findes stort set ikke.
Jeg skal også lige finde ud af balancen med Lydia. Det har
været ret svært for mig, at sige noget til hende, men føler at hun behandler
mig som sin assistent, så jeg bruger halvdelen af min dag på at gøre rent, og
hente ting for hende, hvilket jeg slet ikke synes er i orden!!
Jeg prøver dog at gå lidt imod hende indimellem, men hun har
altid masser af gode undskyldninger! Så som i fredags, hvor jeg foreslog om
ikke vi skulle bytte, sådan at hun fejer og vasker gulvet efter spisning to
dage om ugen, og så ordnede jeg opvasken de dage. Det mente hun desværre ikke
kunne lade sig gøre, for det var direktøren og hans kone, som havde sagt at det
skulle være sådan, og hun blev nødt til at spørge om lov, om jeg måtte være i
køkkenet og vaske op først… Det plejer dog ikke at være noget problem at sende
mig derud, hvis der er en af børnenes tasker som er smurt ind i mad og skal
vaskes!
Da jeg så nævnte at jeg jo også er ved at have styr på
børnenes tasker, så hvis det var kunne jeg jo også uddele maden, mens hun
ordnede klasselokalet, men det kunne SLET ikke ske!!!... (højst sandsynligt
fordi hun også altid hapser lidt mad til sig selv, og nogle af de ekstra juice
og kiks fra børnenes tasker)
Men nu har jeg da sagt at jeg vil spørge direktøren næste
gang jeg ser ham, og at jeg ikke tror at det bliver noget problem.
Har allerede talt med David, min supervisor, som grinte af
hendes undskyldning, blev lidt overrasket over hvordan jeg siger at det
foregår, og siger at det er meningen at vi skal foregå som et team.
David er helt fantastisk, han har også været i Tyskland, og
bragt en masse forskelligt legetøj med tilbage (Lego, ”løbe-biler”, cykler
m.m.). Han har undervist lærerne i hvordan de kan inddrage mere leg og kreativitet
i undervisningen, og siger at det er meningen, at der skal være leg hver dag!
Jeg håber og tror på at der vil ske forbedringer, for det er
ikke altid lutter lagkage at skulle på job, hovedsagligt pga min lærer.
Kakum – Canopy walk
Lørdag d.13.10. var vi ude og gå på Canopy walkways i en
lille del af regnskoven. Canopy walkways er gangbroer oppe mellem træerne, med
ca. m ned til jorden.
Da turen skulle til at gå i gang stod regnen ned i stænger,
og vi blev guidet ind under et halvtag. Vi vidste ikke hvordan gangbroerne var,
men havde hørt noget om, at det var træ brædder man gik på, så da regnen
fortsatte, tænkte vi at prøve få pengene retur, og vente til en anden dag, hvor
det var mere sikkert. Det kunne dog ikke lade sig gøre, og mens vi havde været
væk, var vores gruppe gået. Vi skyndte os efter dem, men vidste ikke helt
hvilken vej vi skulle. Pludselig kom to andre piger efter os, som ligeledes
ikke var fulgt med. Det var nu ellers meget hyggeligt, Rie var vores guide;
”Her er et træ. Her er der også et træ. Det her er blade – de falder nogen
gange af…” Dårlig humor har vi nok af ;)
Men ”med guds hjælp” og vores fantastiske guide, fandt vi
resten af gruppen, i kø for at komme ud på hængebroerne.
Det gyngede noget, men da man først havde vendt sig til det,
var det faktisk ok, og kunne godt have været lidt længere. Vi så desværre ingen
dyr, men en flot udsigt var der da :)
Glenter
Glenterne er kommet til Ghana, og har den sidste måned
fløjet rundt over og omkring vores hus, billederne bliver desværre ikke så
gode, som jeg ville ønske, men de er stadig nogle store flotte fugle, og det er
lidt vildt, at der er så mange over det hele. Store fugle på 1,5-2meter. Gribbe
har vi også set en del af, her i Ghana, og der har også været nogle andre store
fugle, som vi ikke helt har kunne specificere, om det har været ørne, eller en
buzzard/musvåge af en slags?
Ida kan godt lige de store fugle, og ville ønske at hun
kunne få nogle bedre billeder af dem, som hun kunne vise frem. De er altså
nogle utrolige flotte skabninger, sådan nogle store fugle.
Spegepølse
Cilles mor og søster er hernede i et par dage, og havde
fyldt en hel kuffert med rugbrød, spegepølser, lakridser m.m. som gør stor
lykke hernede! TAK :) (De glemte dog remouladen hjemme i skabet :( )
Dans
Vi er et par af pigerne, som er begyndt til afrikansk dans
til trommer. En dag om ugen ”for turister” henne ved slottet, hvor vi danser
sammen med nogle andre danskere, svensker, nordmænd og Schweiz, som vi har mødt
hernede (De studerer miljø, hvilket der er nok at tage fat om her i Ghana,
lyder ret spændende)
Robert har så også sat os i kontakt med et par fyre, som
giver os privat undervisning. (pinligt nok nogle af de samme, som henne fra
slottet af), som vi så også danser hos en gang om ugen.
Det er sygt hårdt og god træning, men jeg er super dårlig
til det i forhold til de andre, ØV
Nå, det sidste i denne blog blev så fyldt ind den
20.10.2012, næsten halvanden måned efter jeg startede… FLOT IDA *ryster på
hovedet af mig selv*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar