Del 1 af 2

Praktikken

Begynder at stresse lidt over den sidste tid, og det at få opfyldt sine læringsmål, og startet nogle flere pædagogiske projekter, men det skal jo nok gå, og kan kun gøre mit bedste.

Hverdagene går stadig lidt op og ned, men synes at det er blevet bedre. Snakker mere med Lydia, da hun ikke lige så ofte går ovenpå når hun kan, som hun gjorde i starten (tror Magdalene har sagt til hende at hun skal blive mere sammen med mig :) ), og hun hjælper rent faktisk et par dage om ugen med at feje gulvet efter frokost, hvilket er en meget større aflastning end jeg havde forestillet mig.
Så selvom det stadig kan være hårdt, så frygter jeg ikke hverdagens arbejde lige så meget mere, og er ikke lige så ked af det over det mere.

Plancher

Mie og jeg kan ikke helt lade være med altid at tegne på tavlen, ofte i forhold til undervisningen, men der skal da lidt billeder på  ;)
A as in Apple og så et æble også så videre.

Det har så resulteret i at vi begge er blevet sat til at male plancher til klasserne, med bogstaver, tal, former, farver, billedlæsning osv., og også ofte når der skal tegnes billeder i kladdehæfterne, som børnene skal farvelægge som lektier derhjemme.

Min lærer nede fra krybben har så også bedt mig male nogle, som jeg er i gang med, og dem ovenpå har også spurgt, men dem har jeg indtil videre sagt nej til.

Det er nu meget hyggeligt, men også lidt et stress moment, for man vil jo gerne gøre det så pænt som muligt, og slappe lidt af for sig selv også, og det bliver tidligt mørkt hernede, med dårlig belysning på værelset, så har kun omkring 3 timer om dagen til shopping, maling, afslapning efter arbejde osv., og så kommer der månedsbreve til skolen og opdatering af blog og det at opleve Ghana og være social med de andre oveni, og lærerne bliver ved med at rykke for plancherne. Puha, men det skal nok gå i sidste ende.

Kjoler

Der er så meget fint stof hernede, og nogle gange bliver man lige nødt til at tage sig selv i at tænke over hvad man vil bruge det til, inden man køber det.
Men så er det jo fantastisk, at man kan tage det med ned til en syerske, som fx kan lave det om til en kjole for sølle 30kr :D
Måske der bliver lavet lidt flere inden hjemrejsen :)

Bryllup

Timing er som sagt ikke altid i højsæde hernede, så mandag eller tirsdag kommer min lærer hen til mig, og spørger om ikke vi vil med til bryllup søndag. Alle lærerne kører samlet i bus, kl. 10 fra Tantri.
Fredag eftermiddag inden jeg går hjem sikre jeg mig så lige tidspunkt og opsamling. De første gange bliver der bare sagt ja. Ja. Vi ses… Hov, nej, tidspunktet er blevet ændret, så I skal være her 7.30 i stedet for… NÅ, okay så?!... Sikrede mig så lige med chaufføren inden jeg gik hjem.

Det er en af kontordamerne i ChildCare der skal giftes, så det er alle lærerne der tager af sted, inklusiv mig, Mie og hendes far og stedmor, som er på besøg.

Men nu har vi så været af sted, og det var et rigtig hyggeligt bryllup, dog med en del ventetid. Først fløj vi jo ud af døren… Tiden går altid så stærkt når man skal tidligt op – eller også bevæger man sig bare lidt langsommere i søvn tilstand ;) … Men vi kunne sagtens have givet os bedre tid, for vi startede med at vente en time på diverse lærere… suk
Det tog ca en time at køre dertil, og da vi ankom var en gudstjeneste i gang, som vi joinede lidt af, men det var meget varmt, så vi snød os hurtigt ud igen, og sad udenfor og ventede. Der fik vi så at vide, at brylluppet først startede kl 11, hvis altså gudstjenesten var slut… det var den så først omkring 11.30.
Men så hed det kirke/vielse, efterfulgt af reception udenfor.
Vi endte med at sidde ved vores eget bord, da vi jo også havde Knud og Irene med, og jeg ikke ville lade Mie alene, og ingen andre ture sidde med os, men tog i stedet de resterende stole andre steder hen.
Knud og Irene tog dog en taxi hjem inden maden (de kunne godt se at det trak ud, og de skulle også skifte hotel den dag) Så Mie og jeg aftalte, at efter maden ville vi sætte os sammen med lærerne og snakke, men vi nåede knapt at spise færdige før vi skulle på dansegulvet med en masse childcare personale, og brud og gom joinede os også, og da vi så rykkede ned og flyttede bord, fik vi at vide at nu skulle vi ud til bussen, for dem der ikke fik plads måtte selv finde hjem.
Den aften gik Ida i seng inden kl.21… Gaab

Den sidste tid

For et par uger siden fik vi os et mindre chok, da vi fik kigget kalenderen igennem, for på den ene side er der stadig længe til vi skal hjem, men på den anden side, så kommer der til at ske så meget den sidste tid, at den helt sikker vil flyve af sted.

Pludselig kunne vi se at vi kun har 3 friweekender inden afrejse, og der er stadig ting vi gerne vil se, men som vi ikke har planlagt, så det er lidt presset.

Men meget af det der kommer til at ske, er jo hyggeligt nok, og langt de fleste weekender vil der være besøg fra DK.

Besøg

Først kom Cilles mor og søster i 4 dage i oktober

22/11 – 3/12 Mies far og stedmor er på besøg

11/12 – ca. 20/12 kommer min søde ven Heine så herned, med to af hans andre venner som gerne vil se Afrika.

22/12 – 2/1 Kommer Lenes mor så herned og holder jul og hygger

27/12 – 10/1 Kommer Ries veninde Julie, fra skolen, herned og holder nytår og spreder fest

Og så skal vi ligesom snart hjem ;P

I næste nummer (del 2 af 2) kan I blandt andet læse om vores road trip op nord på... :)

længe ventet opdatering

Opdatering omkring tyverierne

(skrevet den 15.9., og aldrig sendt… ups)

Torsdag nat (efter jeg havde skrevet sidst) blev tyven næsten fanget. Flere gange har han lukket naboens skodder, for ikke at blive opdaget af dem. Så da Abban vågnede torsdag, og så at skodderne var lukket, ringede han rundt til nogle af de andre naboer, og 1-2-3 var vi alle vågne ved at der var et værre postyr udenfor. Jeg blev først inde på værelset, og gik først ud, da der var en der tog i min dør. Af en eller anden grund havde jeg tænkt at det nok var nogle andre der havde haft ubudne gæster. Måske fordi jeg jo har hørt dem på den anden side af huset? Men i hvert fald var jeg den sidste der kom ud. Gården, og pladsen foran huset, var fyldt med mennesker. Der stod 30 mennesker, hvis ikke flere, med hvert deres våben i hænderne.

De havde været så tæt på at fange tyven, at han havde smidt alle tyvekosterne (denne gang Sebastians tøj) oppe på taget, og hans egen taske lige på den anden side af hegnet.

For at blive mørkere, og blive svære at gribe fat i, tager tyven tøjet af, så i hans taske lå hans tøj og sko, og han er flygtet næsten nøgen og uden tyvekoster. HA!

Men vi ved da nu at det er den samme tyv, for i tasken lå også min saks, som han havde stjålet gangen før.

Tror nu at det var meget godt, at han ikke blev fanget lige den nat, for så eksisterede han nok ikke mere. Her i Ghana tager man loven i egen hånd, og de er ved at være godt trætte af denne tyv!

Nå, men nok om ham lige for nu, naboerne er meget opmærksomme lige pt, og i går løb de igen efter en mand, som stod og observerede på vores hus, og har en ide om hvem han her, så forhåbentligt bliver han snart fanget. Vi har dog sagt at vi ikke behøver vide hvad der sker med ham.

Opdatering fortsat den 14.10.

Der er nu gået en måned siden sidst, og vi har, 7-9-13, ikke set noget til tyven siden disse to sidste hændelser. Det var nok alligevel lidt for meget at sætte livet på spil, og lidt for tæt på, når udbyttet ikke var større, så vi krydser fingre for at der ikke sker mere, selvom naboerne stadig håber at fange ham på fast gerning.

Vi har fået udskiftet et par låse, og der er taget mål op til at forhøje hegnet i det udsatte hjørne, men hvornår der så sker mere vides ikke… Det er jo Ghana.

Praktikken

Nu til noget af det I nok har ventet på… nyt om praktikken.

Siden september rykkede Mie og jeg over i hver vores klasse med de 3-4årige. Hver morgen mødes vi ved Child Cares lokaler nede ved Tantri, som er opsamlingssted for hele Child Care.

Kl.8 kører den store bus ud til skolen, med alle børnene fra 4år og op efter, som er ”skolealderen” her i Ghana.

Ca. kl. 9 bliver vi hentet i en mindre bus/trotro, og kørt ud til nogle lokaler, som tilhører childcares bordinghouse, hvor direktøren og hans kone også bor.

Så det er en stor institution, med krybben, nusery 1 og 2, skole og bording house, men de har desværre ikke lige en hjemmeside hvor man kan læse mere.

Vi er to lærer i min klasse; Lydia og mig, og vi er vist oppe på 29 børn, i alderen 3-4år, så der er nok at se til.

Det har været rigtig svært i starten, fordi jeg både skulle lære Lydia, børnene, de nye rutiner og alt andet at kende.

Børnene er desværre også lidt for kloge, på den forkerte måde, så de er jo udmærket klar over, at jeg ikke bruger spanskrøret ligesom de andre lærere, og det kan derfor være svært at sætte sig i respekt, og få børnene til at makke ret.

Men jeg har så arbejdet en del på at få et godt forhold til dem på anden vis, og håber at de på den måde kommer til at respekterer mig.

Den første måned har vi kørt med ganske almindelig undervisning, hvor de skal lære tal, bogstaver, farver osv. Vi har nu fået lavet et skema, som ser således ud:

(billede tilføjes senere)

Mandag: Number Work

Tirsdag: Language skills

Onsdag: Creativity

Torsdag: Enviromental studies

Fredag: R.M.E. (Religious and Moral Education)

Så jeg også kan følge med i hvad vi skal undervise i, på et minimum niveau, for inddragelse og oplysninger findes stort set ikke.

Jeg skal også lige finde ud af balancen med Lydia. Det har været ret svært for mig, at sige noget til hende, men føler at hun behandler mig som sin assistent, så jeg bruger halvdelen af min dag på at gøre rent, og hente ting for hende, hvilket jeg slet ikke synes er i orden!!

Jeg prøver dog at gå lidt imod hende indimellem, men hun har altid masser af gode undskyldninger! Så som i fredags, hvor jeg foreslog om ikke vi skulle bytte, sådan at hun fejer og vasker gulvet efter spisning to dage om ugen, og så ordnede jeg opvasken de dage. Det mente hun desværre ikke kunne lade sig gøre, for det var direktøren og hans kone, som havde sagt at det skulle være sådan, og hun blev nødt til at spørge om lov, om jeg måtte være i køkkenet og vaske op først… Det plejer dog ikke at være noget problem at sende mig derud, hvis der er en af børnenes tasker som er smurt ind i mad og skal vaskes!

Da jeg så nævnte at jeg jo også er ved at have styr på børnenes tasker, så hvis det var kunne jeg jo også uddele maden, mens hun ordnede klasselokalet, men det kunne SLET ikke ske!!!... (højst sandsynligt fordi hun også altid hapser lidt mad til sig selv, og nogle af de ekstra juice og kiks fra børnenes tasker)

Men nu har jeg da sagt at jeg vil spørge direktøren næste gang jeg ser ham, og at jeg ikke tror at det bliver noget problem.

Har allerede talt med David, min supervisor, som grinte af hendes undskyldning, blev lidt overrasket over hvordan jeg siger at det foregår, og siger at det er meningen at vi skal foregå som et team.

David er helt fantastisk, han har også været i Tyskland, og bragt en masse forskelligt legetøj med tilbage (Lego, ”løbe-biler”, cykler m.m.). Han har undervist lærerne i hvordan de kan inddrage mere leg og kreativitet i undervisningen, og siger at det er meningen, at der skal være leg hver dag!

Jeg håber og tror på at der vil ske forbedringer, for det er ikke altid lutter lagkage at skulle på job, hovedsagligt pga min lærer.

Kakum – Canopy walk

Lørdag d.13.10. var vi ude og gå på Canopy walkways i en lille del af regnskoven. Canopy walkways er gangbroer oppe mellem træerne, med ca. m ned til jorden.

Da turen skulle til at gå i gang stod regnen ned i stænger, og vi blev guidet ind under et halvtag. Vi vidste ikke hvordan gangbroerne var, men havde hørt noget om, at det var træ brædder man gik på, så da regnen fortsatte, tænkte vi at prøve få pengene retur, og vente til en anden dag, hvor det var mere sikkert. Det kunne dog ikke lade sig gøre, og mens vi havde været væk, var vores gruppe gået. Vi skyndte os efter dem, men vidste ikke helt hvilken vej vi skulle. Pludselig kom to andre piger efter os, som ligeledes ikke var fulgt med. Det var nu ellers meget hyggeligt, Rie var vores guide; ”Her er et træ. Her er der også et træ. Det her er blade – de falder nogen gange af…” Dårlig humor har vi nok af ;)

Men ”med guds hjælp” og vores fantastiske guide, fandt vi resten af gruppen, i kø for at komme ud på hængebroerne.

Det gyngede noget, men da man først havde vendt sig til det, var det faktisk ok, og kunne godt have været lidt længere. Vi så desværre ingen dyr, men en flot udsigt var der da :)

Glenter

Glenterne er kommet til Ghana, og har den sidste måned fløjet rundt over og omkring vores hus, billederne bliver desværre ikke så gode, som jeg ville ønske, men de er stadig nogle store flotte fugle, og det er lidt vildt, at der er så mange over det hele. Store fugle på 1,5-2meter. Gribbe har vi også set en del af, her i Ghana, og der har også været nogle andre store fugle, som vi ikke helt har kunne specificere, om det har været ørne, eller en buzzard/musvåge af en slags?

Ida kan godt lige de store fugle, og ville ønske at hun kunne få nogle bedre billeder af dem, som hun kunne vise frem. De er altså nogle utrolige flotte skabninger, sådan nogle store fugle.

Spegepølse

Cilles mor og søster er hernede i et par dage, og havde fyldt en hel kuffert med rugbrød, spegepølser, lakridser m.m. som gør stor lykke hernede! TAK :) (De glemte dog remouladen hjemme i skabet :( )

Dans

Vi er et par af pigerne, som er begyndt til afrikansk dans til trommer. En dag om ugen ”for turister” henne ved slottet, hvor vi danser sammen med nogle andre danskere, svensker, nordmænd og Schweiz, som vi har mødt hernede (De studerer miljø, hvilket der er nok at tage fat om her i Ghana, lyder ret spændende)

Robert har så også sat os i kontakt med et par fyre, som giver os privat undervisning. (pinligt nok nogle af de samme, som henne fra slottet af), som vi så også danser hos en gang om ugen.

Det er sygt hårdt og god træning, men jeg er super dårlig til det i forhold til de andre, ØV

Nå, det sidste i denne blog blev så fyldt ind den 20.10.2012, næsten halvanden måned efter jeg startede… FLOT IDA *ryster på hovedet af mig selv*

Tyveknægte og dæmoner

SÅ meget er sket siden sidst, og de sidste par uger har blandt andet været fyldte med en masse sjov og spas, nye og hyggelige bekendtskaber samt gode og mindre gode oplevelser...

Hvis vi starter med nogle af de mindre gode, så er vi plaget af tyveknægte. Tidligere fik vi stjålet 20kg ris fra vores køkkenskab, hvilket der var en del røre over, for var det nu vores ”husholderske”, eller en udefra? + at risene havde stået inde i et lukket skab i køkkenet, så hvorfor dem og intet andet? Men Esi er så sød, så vi blev enige om at det måtte være en udefra, og er siden blevet bekræftet herpå flere gange!
  

Nr. 2 ting vi opdagede var Lenes ødelagte telefon og pung. Først tænkte vi at de bare var blevet væk på værelset, men hun mente nu at hun havde haft glemt det et par timer i gården, mens vi var ude at spise, så for en sikkerheds skyld spærrede hun kortet, hvilket var smart, for et par dage efter fik hun et par mails fra banken om at nogle gentagende gange havde prøvet at bruge hendes kort med forkert kode.

Ok, ingen værdifulde ting i gården når ikke vi er der!... Yeah right… For to dage siden var de her så igen, hvor der blandt andet blev stjålet; En kasse choko kiks, terninger og et raflebæger, et par af Sebastians gamle fodboldstøvler, en masse hårkure og balsam, en lighter, og sikkert også nogle andre små lorteting?!

Så nu har vi haft ejeren ude og kigge, og talt med hende om at få sat strøm i pigtråden om natten. Desuden vil Patrick cementere nogle glasskår i det udsatte hjørne af ejendommen, og de talte også om at sætte lys op i samme hjørne. Det har også været lidt på tale om vi skulle have en vagthund, men nu må vi se.

Men de satans knægte (hvem det end er?) har også været på spil andre gange… For nogle aftener siden var Lene og Cille på vej hjem, og i det de står og prøver at låse porten op, går to fyre forbi og stjæler Cilles taske… Fryd for dem at den kun indeholdt bind og tamponer … HA HA!

En anden nat vågnede Cille ved, at hun troede, at en kat prøvede at rive hendes myggenet op, og komme ind… Det kunne en kat dog ikke, da det er ret sejt net, og desuden var noget af det vist brændt, så hvad hun troede var en kat på vej ind, havde i stedet været en hånd… Heldigvis er der først myggenet, så tremmer og så nogle glaspersienner, så ingen kan komme ind, men stadig nøjeren at de har prøvet, også idet at Lene lå og så film, så der var lys i vinduet lige inde ved siden af.

Nå, men Cille sov hos Rie et par nætter, da hendes dør ikke lige kunne låses, og en aften hører de så en lyd… Det lyder først som om nogen roder i vores kurv med småting (spil osv) ude i gården, og så som om at nogen prøver at brække en dør op, så de ringer hviskende ned til Patrick at der nu igen er nogle i vores gård… Få sekunder efter kommer de dog til at tænke at det jo også kunne være en kat der lå og åd/flåede vores ”flamingo”-æske, fra noget kylling vi havde købt… hvilket det var… (Den var også flået godt, og lige udenfor Ries vindue ;) ) Men da de når ud, og ned til lågen, står Patrick, hans bror og en ven der, med manchette og sten i hænderne, klar til at fange/gennemtæve tyven!

Men nu bliver der som sagt indsat flere foranstaltninger, og mange naboer er opmærksomme på os, og klar til at hjælpe… Det er rart at de passer på os, og gerne stiller op med et hurtigt tæskehold hvis der er behov for det… Tror dog at vi skal passe lidt på, for hvis de får lov, kan de vist godt finde på at begå dræb mod tyven… Hvilket vi har hørt mange historier om fra byen, og overvej lige at de mødte op med en manchette…

Nå, men nok om det…. Bare rolig, jeg passer på mig selv (plus at Mie og jeg har en ekstra låst dør ind til os, så vi er ret sikre :D )!

Der har også været festival… Det var desværre ikke alt vi fik med, men vi nåede da at se en tyr blive slagtet med adskillige ritualer. Heriblandt æg og tyrens blod på et særligt træ, samt en hel flaske sprut ud over tyren inden den fik skåret halsen halvt over.

Tyren på vej til slagtning

"Ritualtræet" (og lidt af den døde tyr)

Dagen efter var byen fyldt, og både Cape Coasts, og alle nabobyernes høvdinger kom til. Normalt bliver de båret rundt, men til ære for den afdøde præsident gik de selv rundt med at stort følge hver, parasoller over hovedet, og musik og dans. Nogle havde også besatte kvinder med, som blev holdt i snor, og gik svajende og bar på en trone og en pude, som vist var et tegn på velstand for høvdingen.

Det var så fedt at se, og være med til, men også meget larmende!… Mange var klædt i særligt tøj, som symboliserede hvor man kom fra, eller hvem man støttede, eller mænd i dametøj, hvilket også var en tradition på denne dag… Flere havde også farverige dragter og dækkende masker på, og vandrede rundt som dæmoner… De var faktisk lidt skræmmende…

Dans, glæde, farver og dæmoner

En af høvdingerne

En besat kvinde holdes i snor, mens hun bærer en trone og pude på hovedet
(desværre ikke det bedste billede, fotografen må øve sig lidt mere ;) )

Patrick sagde at vi skulle købe nogle t-shirts, så man kunne se at vi kom fra London Bridge området, og fandt dem så til os… Det resulterede så I, at da den lokale høvding for dette område, skulle vandre, blev vi en del af hans følge… Der var vagter som gik og passede på ham, og folk der gik og holdt i hånden og dannede en beskyttende kæde om ham, og vi fik så lov at gå med inde i dette sikre område… Eller danse og være glade, og få taget en masse billeder m.m…. Jeg synes at det var super fedt, også selvom der ikke var meget plads, men rigtig meget larm,  men da vi var nået halvvejs rundt, havde de andre fået nok, og var sultne og trætte, så vi forlod optoget og fandt en restaurant.

Yah man

Mie og jeg har også været et par dage i Accra… Første nat boede vi på et lille sted vi havde fået anbefalet. Vi kendte ikke prisen, men blev noget skuffede!... Der var borebiller i træloftet, så der var savsmuld over det hele, i seng og på gulv. Vandet var gået i den bygning vi boede i, og om aftenen røg strømmen også, så der blev bælgravende mørkt! :(

Vi gik op i byen, hvor der, til vores store glæde, var masser af restauranter åbne til sent (desuden er der mad fra stort set alle lande i byens restauranter) begge dele i modsætning til Cape Coast.

Det viste sig dog at vi kun betalte 10cedis for en nat, hvilket er 30kr, og meget billigt, selv i Ghana. Men dagen efter valgte vi dog at drage videre til lidt mere luksus, og fandt os et sted helt ned til vandet… Det var et rigtig rasta sted, hvor der lugtede af hash over det hele, der blev spillet reggae musik, og folk gik og sagde ”yah man”… Det var SÅ hyggeligt, med fantastisk udsigt over havet og en masse fantastiske mennesker! Helt sikkert et sted vi skal til igen!

Vi fik også shoppet lidt tøj, og var ude at se på afrikansk kunst, hvor vi også fandt et område/en hel gade, hvor de bare sad og lavede trommer af forskellige slags fra bunden. Nogle sad og huggede dem ud, andre lavede reb til dem, satte skind på, eller udsmykkede dem… Helt sikkert også et sted jeg skal til igen.

Vi mødte også en fyr på hotellet, som talte om at han også havde en biks der, og at vi måske kunne prøve selv at lave en tromme? Yah man

Nå, tror at I har fået nok nu for denne gang, så resten må vente, men skal nok prøve at følge op snarest, og ikke lade der gå så længe imellem.

Kærlighed til folket… Ida

SÅ skete det... + fødselsdagsweekend

Myggehelvede

Ja, så kender man mig igen... Jeg har nu over 40 myggestik fra knæene og ned! :( piv!!! Kan ikke engang tage mine gode sandaler på, fordi remmene så sidder og klør i det hele :(
Jeg havde ellers puttet antimyggespray på, men det må så være skyllet af igen (man skal ikke stå for tæt på fødselsdagsbarnet -  se nedenfor)

Sebastians fødselsdag

Det har været en rigtig hyggelig weekend! I lørdags tog vi som sagt på Oasis og fejrede Balle, efter vi havde været nede og se fodbold... Som vi lavede til et drukspil... Jeg skulle fx drikke hver gang der var hoved på bolden ;)

Det var super hyggeligt, og vi mødte igen en masse flinke mennesker, som hjalp os med den ghanesiske tradition, som består i at sprøjte vand på fødselsdagsbarnet, da klokken slog 24.

Det var en god aften... Bortset fra myggestikkene... med dans, hyggelige samtaler og højt humør.

Søndag morgen stod vi så op, efter knapt så meget søvn, og med en masse tømmermænd(... på vej... var vist stadig fuld de første par timer...) og lavede en fantastisk brunch til Sebastian! Der var både pandekager, frugt, nutella, kakaomælk, pølser, røræg, bacon (til 40kr pr pakke), og ikke mindst brunsviger!... Og vi havde pyntet så fint, med flag, vimpler og tegninger.

Og selvfølgelig fik Sebastian da også lige et par spande med vand over sig da han kom ud af værelset ;)... (Han blev våd pænt mange gange på sin fødselsdag)

Billeder fra sidste mandag

Viser lige et par billeder fra sidste mandag, hvor Mie og jeg var på resort (se sidste blog)

Hygge og vand

I dag skinner solen højt, og børnene løber, leger og griner udenfor!
I får her et "lille" indslag, og så gemmer jeg et par ting til næste gang.
Enjoy the reading, og hyg jer der hjemme i sommeren!
Savner jer alle sammen, og håber at I har det fantastisk?!

Fælles helligdage

I mandags havde Mie og jeg fri, pga. Eid, som er en muslimsk helligdag, hvor man fejrer afslutningen på ramadanen. Her i Ghana har de så valgt at gøre det til en landsdækkende helligdag, hvilket vi jo bestemt ikke klager over.
(Da de andre er på et børnehjem, holder de jo selvfølgelig ikke lukket på samme måde, for der skal jo være nogle for børnene, så helligdagene når sjældent ud til dem... Til gengæld har de oftest kortere dage, end os, da der ikke er nok at lave, pga alle de frivillige som også er der.)

Nå, men Mie og jeg valgte at tage en dag ud af huset, vi pakkede derfor vores ting, og fandt en taxi til Coconut Grove and Beach Resort i Elmina, hvor vi brugte hele dagen ved poolen og slappede fuldstændig af, og fik os lidt sol... Nogle steder MEGET!
Det var super hyggeligt, med mad og spil ved poolen, svømmeture og ren afslapning. Da solen begyndte at forsvinde, pakkede vi vores ting, og gik ned på stranden. Bølgerne var høje, strømmen er stærk, og tidevandet var godt i gang. Det mærkede vi på flere måder, vi havde fx sat vores tasker helt op af muren, og der var i hvert falde 3m til vandet, og mere når det var trukket tilbage, men 1-2-3 var der bølger, som nåede helt op til taskerne, og så måtte vi jo flytte dem op på en trappe.
Da vi var færdige med at lege, skulle vi da også lige have skyllet det værste sand af fødderne, og VUPTI så flød Mies sandal rundt, med os løbende efter, og alle de andre gæster grinende af os... Men vi fik den! Og så var det at vi var rigtig glade for at vi havde taget vores lange bukser på inden vi gik på stranden, for nu var de rigtig dejligt våde! :(
Vi sluttede dagen af med en lækker middag, og så ville vi hjem. Mørket var faldet på, og vi havde ikke lige tænkt på at taxierne jo ikke sådan lige kommer forbi om aftenen, så vi måtte ind og spørge pænt i receptionen, hvor de grinte lidt af os, men skaffede os en taxi.
Turen hjem var ikke så hyggelig, det var blevet bælgmørkt, ingen lys på vejene, men masser af huller! Man kunne ikke se langt foran bilen, der var ingen sikkerhedsseler, halvdelen af instrumentbrættet lyste, vi var trætte, lidt kolde, og vores bukser var stadig våde. Vi kom hurtigt til at tale om, at han jo egentligt bare kunne kører os hvorhen han ville, og at der kunne ske alt muligt, som ikke var rart, og blev lidt enige om at vi nok en anden gang hellere må tage hjem ingen det bliver for mørkt, hvis vi kun er to afsted. :)

Men hyggeligt var det altså!!! :)

Uventet besøg

Onsdag lå jeg syg (Ondt i alle led, og ingen energi.)
Det havde regnet hele dagen, så vejen op til vores hus var ret mudret og glat.
Jeg fik det heldigvis bedre, og om aftenen lå jeg bare og hyggede og så film med de andre, da der pludselig er nogle der kalder "Ida? Ida..." Da jeg kommer ud, i mit allerfineste syge outfit, som bare lige var kastet på, og manglende bad, udover regnvand, står vores nabo (som kan tysk, og som arbejder lige ved siden af ChildCare) og Ms. Qansah ude i gården, og spørger hvordan jeg har det.
WAUW... Ms. Qansah havde ventet til lukketid, og bedt naboen om at vise vej til hvor jeg boede, gennem regn og mudder, bare for lige at høre hvordan jeg havde det, fortælle at børnene (specielt min dreng Thomas) havde savnet mig, og at de håbede at se mig dagen efter.
Jeg var rigtig glad for besøget, men tænkte også, at jeg var glad for at jeg havde fået det bedre, for ellers er jeg ikke sikker på at jeg have brudt mig lige så meget om det.

Intet vand

Sidste lørdag (den 18.) mistede vi vandet. Da vi nåede onsdag havde vi mere eller mindre tømt begge tønder, så da det begyndte at regne, og jeg jo var hjemme pga sygdom, trillede jeg tønderne ud i regnen, den værste regn var desværre overstået, så jeg valgte at sætte dem under nedløbsrørene fra taget, hvor det stadig løb ret hurtigt, samt gå og tømme spande fra de andre rør.
Det var måske ikke det smarteste?! Vandet blev ret beskidt, og da jeg tog en spand om aftenen, til at vaske hænder med, var der en lille orm der svømmede rundt, hvorefter vi blev enige om, at vores nu to genfyldte tønder vand kun skulle bruges til at skylle ud i toilettet (så vidt muligt).
Fredag var det ved at være rigtig kritisk, intet bad siden lørdag, så de andre fik et bad på New life (deres praktiksted) Mie og jeg havde jo været i poolen mandag, men følte også virkelig savnet af et bad, og misundte de andre lidt (meget)... I dag lørdag (den 25.) er vandet begyndt at løbe igen (efter vi betalte en fyr 10 cedis så han kunne knipse med sine magiske fingre ;) )... Vi har nu tømt, vasket og fyldt begge tønder med rent vand, og jeg tænker at beholderen på taget snart må være fyldt nok til at jeg kan hoppe i et velfortjent bad!! :D DET BLIVER SÅ GODT :D

Fødselsdagsweekend

I morgen er det Sebastians fødselsdag, og vi har været ude og købe alt muligt lækker til dagen, hvor vi blandt andet vil prøve at bage en brunsviger.
I aften står den vist på fodbold på storskærm i byen, med Sebastians yndlingshold, og lidt fest og farver... Resten må I vente med at høre om til næste uge, så jeg ikke får afsløret for meget :)

Billeder

I går var vi til møde med David. Da jeg spurgte om vi måtte tage billeder, startede han med, at han skulle være tilstede når det var, så vi kunne give ham besked når vi ville tage billeder, og så ville han komme hvis han kunne. Vi prøvede at forklare at det ville være ret besværligt, da vi blandt andet skal bruge det til at dokumentere vores ophold, og arbejdet med praktikken, så det endte med, at vi vist godt må tage billeder, og så skal vi bare komme op og vise dem til ham, og spørge om de er ok.
Det er bare super nederen, at jeg nu er færdig nede i krybben, så jeg har ikke nået at få nogle billeder af dem :( piv

Nå, men de var det bad jeg kom fra... Rigtig god dag til alle! :)

Lidt om praktikstedet

Child Care åbner kl 7.30, hvor Ms. Qansah sætter sig i døråbningen til krybben, og tager imod stuens børn. Kl. 8 møder jeg, og tror også at det er der de andre to lærer skal møde, men der kan godt gå plus/minus 1time. (Måske de har skiftende arbejdstider, men tvivler lidt) Børnene skal blive ude i "ankomst" gangen indtil ca.9-9.30, hvor vi så alle går ind på stuen, og træner nogle forskellige remser og sange med børnene, og beder en bøn eller to, hvorefter vi de skal spise.
Det er dog kun en lille håndfuld børn som må spise selv, resten skal mades, selvom de egentligt godt selv kan og vil, men på denne vis bliver de ikke lige så beskidte, og det er nemmere at kontrollere deres mad indtag... noget i den dur.
Herefter skal børnene gå hen og sove, eller hvile sig og bede som der bliver sagt. De skal i hvert falde holde sig nede på madrasserne.
Pga. sommerferien er der "kun" et par og tyve børn, som alle ligger på 9 små madrasser, i en stor pærevælling. Dem som ikke kan sove, ligger ofte og piller ved de sovende børns hår eller sko, ligger med benene over, eller kravler over dem.

De sover fra ca. 11-13, hvorefter et par af dem skal have lidt at spise igen, og ellers render de bare og leger på stuen, uden legetøj. Kl. 14 går jeg hjem, men tror ikke at der sker så meget andet end at de stille og roligt bliver hentet.

Bleerne bliver ikke skiftet særligt ofte, tror kun at jeg har set en håndfuld eller to blive skiftet i løbet af den første uge jeg har været der, dog lidt mere denne uge.  Men når det sker, foregår det på gulvet midt i stuen, det værste tørres af med bleen, der hældes noget væske på numsen, tørres med lidt toiletpapir, efterfulgt af pudder og en ny ble.

Ingen af børnene på stuen har selv været på ”toilettet” mens jeg har været der. Men de 2-3årige i klasserne omme bagved (der hvor Mie er pt), bruger en rende ude i gården, lige ned til vandhanen hvor man vasker hænder og lignende, så der kan godt lugte lidt af tis.

(De store børn som pt er i krybben pga. sommerferien går bare udenfor døren og tisser)

Håndvask bruges sjældent på stuen, og ellers i meget ringe stand. En spand med vand, hvis nogen har gidet, at hente, og ellers kun hvis man går rundt om bygningen og ud i gården, hvor der som sagt er en vandhane ved ”pisrenden”, med koldt vand, og ingen sæbe.

Normalt er de ca. 35 børn og 3 lærere.

De små (krybben/min stue) er umiddelbart aldrig ude i pasningstiden.

Vi skiftes til undervisningen, de tre lærer og jeg, men jeg kan ikke uden hjælp, da der er diverse bønner og sange som man gerne skal igennem, og flere er på fanti (det lokale sprog). Men til gengæld har jeg tilføjet ”If your happy and you know it…” og ”hjulene på bussen”, som jeg er ved at lære dem.

Jeg underviser også stadig Victoria på 6år (som er et at sommerferiebørnene, og søster til en pige i krybben).

Minusser

Vi har umiddelbart kun et barn, som ikke kan gå (men det er tæt på), men der er rigtig mange, som ikke kan snakke, og endnu flere, som hverken forstår eller taler engelsk.

Jeg må desværre stadig ikke tage nogen billeder, da Ms. Qansah siger, at jeg skal have tilladelse fra David (som jo stadig er i Tyskland)… Det er bare lidt snyd, for Mie har fået lov, til at tage billeder på hendes stue, øv :( .

Spanskrøret er også kommet frem et par gange, men det er vist slet ikke lige så voldsomt, som det bliver i de højere klasser :/

Børnene bliver ofte stopfodret, dvs. maden bliver proppet ind i munden på dem, ofte til de brækker sig :(

Men på sin vis forstår jeg dem også godt, for børnene skal jo have noget at spise, og rigtig mange af dem vil ikke åbne munden, spytter maden ud igen, gider ikke tygge eller lignende. Men synes at det er lidt svært.  :(

Nå, men det var lidt om praktikken som den er nu, på godt og ondt, men går og er rigtig spændt på, om vi stadig skal videre op til skolen her fra september, og have de 3-5årige? 

Knus Ida