mandag den 27. august 2012

SÅ skete det... + fødselsdagsweekend

Myggehelvede

Ja, så kender man mig igen... Jeg har nu over 40 myggestik fra knæene og ned! :( piv!!! Kan ikke engang tage mine gode sandaler på, fordi remmene så sidder og klør i det hele :(
Jeg havde ellers puttet antimyggespray på, men det må så være skyllet af igen (man skal ikke stå for tæt på fødselsdagsbarnet -  se nedenfor)

Sebastians fødselsdag

Det har været en rigtig hyggelig weekend! I lørdags tog vi som sagt på Oasis og fejrede Balle, efter vi havde været nede og se fodbold... Som vi lavede til et drukspil... Jeg skulle fx drikke hver gang der var hoved på bolden ;)

Det var super hyggeligt, og vi mødte igen en masse flinke mennesker, som hjalp os med den ghanesiske tradition, som består i at sprøjte vand på fødselsdagsbarnet, da klokken slog 24.

Det var en god aften... Bortset fra myggestikkene... med dans, hyggelige samtaler og højt humør.

Søndag morgen stod vi så op, efter knapt så meget søvn, og med en masse tømmermænd(... på vej... var vist stadig fuld de første par timer...) og lavede en fantastisk brunch til Sebastian! Der var både pandekager, frugt, nutella, kakaomælk, pølser, røræg, bacon (til 40kr pr pakke), og ikke mindst brunsviger!... Og vi havde pyntet så fint, med flag, vimpler og tegninger.

Og selvfølgelig fik Sebastian da også lige et par spande med vand over sig da han kom ud af værelset ;)... (Han blev våd pænt mange gange på sin fødselsdag)




Billeder fra sidste mandag

Viser lige et par billeder fra sidste mandag, hvor Mie og jeg var på resort (se sidste blog)




lørdag den 25. august 2012

Hygge og vand

I dag skinner solen højt, og børnene løber, leger og griner udenfor!
I får her et "lille" indslag, og så gemmer jeg et par ting til næste gang.
Enjoy the reading, og hyg jer der hjemme i sommeren!
Savner jer alle sammen, og håber at I har det fantastisk?!

Fælles helligdage

I mandags havde Mie og jeg fri, pga. Eid, som er en muslimsk helligdag, hvor man fejrer afslutningen på ramadanen. Her i Ghana har de så valgt at gøre det til en landsdækkende helligdag, hvilket vi jo bestemt ikke klager over.
(Da de andre er på et børnehjem, holder de jo selvfølgelig ikke lukket på samme måde, for der skal jo være nogle for børnene, så helligdagene når sjældent ud til dem... Til gengæld har de oftest kortere dage, end os, da der ikke er nok at lave, pga alle de frivillige som også er der.)

Nå, men Mie og jeg valgte at tage en dag ud af huset, vi pakkede derfor vores ting, og fandt en taxi til Coconut Grove and Beach Resort i Elmina, hvor vi brugte hele dagen ved poolen og slappede fuldstændig af, og fik os lidt sol... Nogle steder MEGET!
Det var super hyggeligt, med mad og spil ved poolen, svømmeture og ren afslapning. Da solen begyndte at forsvinde, pakkede vi vores ting, og gik ned på stranden. Bølgerne var høje, strømmen er stærk, og tidevandet var godt i gang. Det mærkede vi på flere måder, vi havde fx sat vores tasker helt op af muren, og der var i hvert falde 3m til vandet, og mere når det var trukket tilbage, men 1-2-3 var der bølger, som nåede helt op til taskerne, og så måtte vi jo flytte dem op på en trappe.
Da vi var færdige med at lege, skulle vi da også lige have skyllet det værste sand af fødderne, og VUPTI så flød Mies sandal rundt, med os løbende efter, og alle de andre gæster grinende af os... Men vi fik den! Og så var det at vi var rigtig glade for at vi havde taget vores lange bukser på inden vi gik på stranden, for nu var de rigtig dejligt våde! :(
Vi sluttede dagen af med en lækker middag, og så ville vi hjem. Mørket var faldet på, og vi havde ikke lige tænkt på at taxierne jo ikke sådan lige kommer forbi om aftenen, så vi måtte ind og spørge pænt i receptionen, hvor de grinte lidt af os, men skaffede os en taxi.
Turen hjem var ikke så hyggelig, det var blevet bælgmørkt, ingen lys på vejene, men masser af huller! Man kunne ikke se langt foran bilen, der var ingen sikkerhedsseler, halvdelen af instrumentbrættet lyste, vi var trætte, lidt kolde, og vores bukser var stadig våde. Vi kom hurtigt til at tale om, at han jo egentligt bare kunne kører os hvorhen han ville, og at der kunne ske alt muligt, som ikke var rart, og blev lidt enige om at vi nok en anden gang hellere må tage hjem ingen det bliver for mørkt, hvis vi kun er to afsted. :)

Men hyggeligt var det altså!!! :)

Uventet besøg

Onsdag lå jeg syg (Ondt i alle led, og ingen energi.)
Det havde regnet hele dagen, så vejen op til vores hus var ret mudret og glat.
Jeg fik det heldigvis bedre, og om aftenen lå jeg bare og hyggede og så film med de andre, da der pludselig er nogle der kalder "Ida? Ida..." Da jeg kommer ud, i mit allerfineste syge outfit, som bare lige var kastet på, og manglende bad, udover regnvand, står vores nabo (som kan tysk, og som arbejder lige ved siden af ChildCare) og Ms. Qansah ude i gården, og spørger hvordan jeg har det.
WAUW... Ms. Qansah havde ventet til lukketid, og bedt naboen om at vise vej til hvor jeg boede, gennem regn og mudder, bare for lige at høre hvordan jeg havde det, fortælle at børnene (specielt min dreng Thomas) havde savnet mig, og at de håbede at se mig dagen efter.
Jeg var rigtig glad for besøget, men tænkte også, at jeg var glad for at jeg havde fået det bedre, for ellers er jeg ikke sikker på at jeg have brudt mig lige så meget om det.

Intet vand

Sidste lørdag (den 18.) mistede vi vandet. Da vi nåede onsdag havde vi mere eller mindre tømt begge tønder, så da det begyndte at regne, og jeg jo var hjemme pga sygdom, trillede jeg tønderne ud i regnen, den værste regn var desværre overstået, så jeg valgte at sætte dem under nedløbsrørene fra taget, hvor det stadig løb ret hurtigt, samt gå og tømme spande fra de andre rør.
Det var måske ikke det smarteste?! Vandet blev ret beskidt, og da jeg tog en spand om aftenen, til at vaske hænder med, var der en lille orm der svømmede rundt, hvorefter vi blev enige om, at vores nu to genfyldte tønder vand kun skulle bruges til at skylle ud i toilettet (så vidt muligt).
Fredag var det ved at være rigtig kritisk, intet bad siden lørdag, så de andre fik et bad på New life (deres praktiksted) Mie og jeg havde jo været i poolen mandag, men følte også virkelig savnet af et bad, og misundte de andre lidt (meget)... I dag lørdag (den 25.) er vandet begyndt at løbe igen (efter vi betalte en fyr 10 cedis så han kunne knipse med sine magiske fingre ;) )... Vi har nu tømt, vasket og fyldt begge tønder med rent vand, og jeg tænker at beholderen på taget snart må være fyldt nok til at jeg kan hoppe i et velfortjent bad!! :D DET BLIVER SÅ GODT :D

Fødselsdagsweekend

I morgen er det Sebastians fødselsdag, og vi har været ude og købe alt muligt lækker til dagen, hvor vi blandt andet vil prøve at bage en brunsviger.
I aften står den vist på fodbold på storskærm i byen, med Sebastians yndlingshold, og lidt fest og farver... Resten må I vente med at høre om til næste uge, så jeg ikke får afsløret for meget :)

Billeder

I går var vi til møde med David. Da jeg spurgte om vi måtte tage billeder, startede han med, at han skulle være tilstede når det var, så vi kunne give ham besked når vi ville tage billeder, og så ville han komme hvis han kunne. Vi prøvede at forklare at det ville være ret besværligt, da vi blandt andet skal bruge det til at dokumentere vores ophold, og arbejdet med praktikken, så det endte med, at vi vist godt må tage billeder, og så skal vi bare komme op og vise dem til ham, og spørge om de er ok.
Det er bare super nederen, at jeg nu er færdig nede i krybben, så jeg har ikke nået at få nogle billeder af dem :( piv

Nå, men de var det bad jeg kom fra... Rigtig god dag til alle! :)

torsdag den 16. august 2012

Lidt om praktikstedet


Child Care åbner kl 7.30, hvor Ms. Qansah sætter sig i døråbningen til krybben, og tager imod stuens børn. Kl. 8 møder jeg, og tror også at det er der de andre to lærer skal møde, men der kan godt gå plus/minus 1time. (Måske de har skiftende arbejdstider, men tvivler lidt) Børnene skal blive ude i "ankomst" gangen indtil ca.9-9.30, hvor vi så alle går ind på stuen, og træner nogle forskellige remser og sange med børnene, og beder en bøn eller to, hvorefter vi de skal spise.
Det er dog kun en lille håndfuld børn som må spise selv, resten skal mades, selvom de egentligt godt selv kan og vil, men på denne vis bliver de ikke lige så beskidte, og det er nemmere at kontrollere deres mad indtag... noget i den dur.
Herefter skal børnene gå hen og sove, eller hvile sig og bede som der bliver sagt. De skal i hvert falde holde sig nede på madrasserne.
Pga. sommerferien er der "kun" et par og tyve børn, som alle ligger på 9 små madrasser, i en stor pærevælling. Dem som ikke kan sove, ligger ofte og piller ved de sovende børns hår eller sko, ligger med benene over, eller kravler over dem.
De sover fra ca. 11-13, hvorefter et par af dem skal have lidt at spise igen, og ellers render de bare og leger på stuen, uden legetøj. Kl. 14 går jeg hjem, men tror ikke at der sker så meget andet end at de stille og roligt bliver hentet.

Bleerne bliver ikke skiftet særligt ofte, tror kun at jeg har set en håndfuld eller to blive skiftet i løbet af den første uge jeg har været der, dog lidt mere denne uge.  Men når det sker, foregår det på gulvet midt i stuen, det værste tørres af med bleen, der hældes noget væske på numsen, tørres med lidt toiletpapir, efterfulgt af pudder og en ny ble.
Ingen af børnene på stuen har selv været på ”toilettet” mens jeg har været der. Men de 2-3årige i klasserne omme bagved (der hvor Mie er pt), bruger en rende ude i gården, lige ned til vandhanen hvor man vasker hænder og lignende, så der kan godt lugte lidt af tis.
(De store børn som pt er i krybben pga. sommerferien går bare udenfor døren og tisser)

Håndvask bruges sjældent på stuen, og ellers i meget ringe stand. En spand med vand, hvis nogen har gidet, at hente, og ellers kun hvis man går rundt om bygningen og ud i gården, hvor der som sagt er en vandhane ved ”pisrenden”, med koldt vand, og ingen sæbe.

Normalt er de ca. 35 børn og 3 lærere.

De små (krybben/min stue) er umiddelbart aldrig ude i pasningstiden.

Vi skiftes til undervisningen, de tre lærer og jeg, men jeg kan ikke uden hjælp, da der er diverse bønner og sange som man gerne skal igennem, og flere er på fanti (det lokale sprog). Men til gengæld har jeg tilføjet ”If your happy and you know it…” og ”hjulene på bussen”, som jeg er ved at lære dem.
Jeg underviser også stadig Victoria på 6år (som er et at sommerferiebørnene, og søster til en pige i krybben).

Minusser

Vi har umiddelbart kun et barn, som ikke kan gå (men det er tæt på), men der er rigtig mange, som ikke kan snakke, og endnu flere, som hverken forstår eller taler engelsk.

Jeg må desværre stadig ikke tage nogen billeder, da Ms. Qansah siger, at jeg skal have tilladelse fra David (som jo stadig er i Tyskland)… Det er bare lidt snyd, for Mie har fået lov, til at tage billeder på hendes stue, øv :( .

Spanskrøret er også kommet frem et par gange, men det er vist slet ikke lige så voldsomt, som det bliver i de højere klasser :/

Børnene bliver ofte stopfodret, dvs. maden bliver proppet ind i munden på dem, ofte til de brækker sig :(
Men på sin vis forstår jeg dem også godt, for børnene skal jo have noget at spise, og rigtig mange af dem vil ikke åbne munden, spytter maden ud igen, gider ikke tygge eller lignende. Men synes at det er lidt svært.  :(

Nå, men det var lidt om praktikken som den er nu, på godt og ondt, men går og er rigtig spændt på, om vi stadig skal videre op til skolen her fra september, og have de 3-5årige? 

Knus Ida

søndag den 12. august 2012

Løst og fast

Trafik

Trafikken herned er helt tosset! 4 ud af 5 biler hernede er taxier, hvis ikke flere. Blinklys bruges ikke meget, og respekteres slet ikke lige så meget som båt hornet,- som til gengæld bliver brugt meget flittigt!!
Dyt dyt: Jeg er ledig, Dyt dyt: Jeg er fuld, dyt dyt her kommer jeg,- gør plads,- jeg drejer, flyt dig, jeg har set dig… Ja, alt bliver der dyttet af, nogle gange også selvom der ingen mennesker er at se.

Lyskryds bruges heller ikke meget, der er ikke mange, og dem der er respekteres ikke rigtigt. Desuden skifter det kun fra rød til grøn, og springer altså det gule over, selvom de lærer de små børn ”Red mens stop, yellow mens get ready, green mens go go go…”

En tredje ting som ikke helt bruges, er sikkerhedsseler. I langt de fleste taxier og tro tros (minibusser) er der slet ingen til passagerne. For det meste har chaufføren lige en de kan smække på hvis skal gennem en bemandet ”bygrænsekontrol”, men den ryger for det meste af lige efter.
Jeg har fået at vide at det faktisk er lovpligtigt at køre med sele, men at man ser ret stort på det, fordi der er så mange gamle biler, hvor det ikke virker, men at de skal benyttes i de nye biler.
Jeg har også fået at vide, at en af grundende til, at de kører uden sele, er at selerne bliver så beskidte af alt støvet hernede, og så sætter det mærker på tøjet, og det kan vi jo ikke have ;)

Mange kører vist også uden kørekort, men de kører nu ok alligevel… Men jeg skal vist ikke nyde noget af at køre hernede, selvom det nu kunne være meget lækkert at være lidt mere fri indimellem.

Sjov og spas (torsdag d.9.8.12)

Da vi alle havde fået fri fredag, pga. Præsidentens begravelse, endte vi med at feste lidt hjemme i huset. Det blev ”desværre” til lidt meget at drikke for os alle, en masse sjove historier, vandkamp og ”tøndedyp”.
Jeg tør slet ikke tænke på hvad Essie (rengøringsdamen) har tænkt da hun kom dagen efter :/

Vi havde vist også været lidt højlydte, så da vi talte med Patrick (naboen) dagen efter, fortalte han at flere havde ringet til ham, spurgt han i byen, eller kommet forbi hans hjem, for at spørge om der var sket noget med hans hvide venner… Ups!

Klap lige krokodillen

Fredag var bare ren afslapning, med filmhygge, slik og søvn.

Lørdag stod vi så op, og tog ud til Hans Cottage, hvor vi ville se på krokodiller og bade i poolen. Da vi ankom, var der ingen andre end de ansatte, det var overskyet derude, og poolen så ikke super indbydende ud. Sebastian ville dog gerne ned og klappe krokodillen, og det synes damen så også at vi andre skulle (måske fordi vi skulle betale 2cedis per mand) Men vi klappede krokodillen, så på fuglene og gik en tur rundt om søen, hvorefter vi tog videre til Coconut Grove and Beach Resort i Elmina… SÅ luksus!!!  Vi betalte ca. 30kr. per mand, for at reservere en liggestol med madras ved poolen for en dag, solen kom frem, poolen så meget mere indbydende ud, og man kunne få oksekød og rigtige pomfritter i restauranten. Der var udsigt ud over havet, palmer (og gribbe) over det hele, og husene man kunne indlogere sig i, var bygget af rigtige mursten. Da vi kom tilbage til poolen efter frokost, var solen desværre forsvundet igen, men det var stadig rigtig rart at få lov at bade!

I dag, søndag, står solen til gengæld højt, på en blå og skyfri himmel, så lige nu sidder vi og bliver gennemvarmet, folk skyper rundt omkring med dem derhjemme, og vi nyder at denne weekend har været en dag længere. I aften har vi aftalt at gå ned og spise på Baobab House, som er en vegetarisk restaurant, med meget udmærket mad, og det er så slut på den luksus weekend.

Kommentarer

Jeg har erfaret, at det ikke er så nemt, at tilføje kommentarer her på bloggen, som jeg havde ønsket. Men hvis I har nogle spørgsmål eller kommentarer I brænder inde med, så er I velkomne til at sende mig en mail, eller skrive på facebook, som jeg også tjekker regelmæssigt :)

Et af de spørgsmål jeg har fået, er hvad tidsforskellen er; Pt er vi to timer efter jer, så når kl er 18 her, er den 20 i DK. Men når I så skifter til vintertid derhjemme, er der kun 1 times forskel, for her kører de ikke med sommer og vintertid.

Jeg er også blevet spurgt hvor det er jeg bor, så prøver her at uploade et billede der viser det lidt:
(Vi bor ca hvor vi har sat et kryds, ved Ashanti Road)


Desuden får I her adressen, hvortil der kan sendes ting, hvis nogle lyster :)
Det er Patricks postadresse, og ham I skal sende til hvis det er, for ellers tager de overpris med det samme de ser det er til en ”obruni” (en hvid person).

Adressen er:
Patrick Godfred Mensah
PO BOX 26
Cape Coast. Ghana
West Africa

Så skulle den vist også være der ;)

Nu skal jeg nok stoppe igen igen :)
Knus og kram Ida

torsdag den 9. august 2012

Om bryllup, praktik og flytning


Meget er sket siden sidst, så for at det ikke bliver alt for uoverskueligt for jer, vil jeg prøve at dele det op under et par overskrifter.

Bryllup

Fredag efter arbejde tog vi til Accra, hvor vi havde planlagt en biograftur (den nye Batman), samt lidt mad og indkøb, som ikke finder des lige her i Cape Coast (Vi har i hvert falde ikke fundet det  ;P )… Der var desværre mange som gerne ville den vej, og knapt så mange buspladser, så meget uretfærdigt fik vi hjælp af Patrick (naboen), som ved hjælp af 5cedis (ca 15kr) fik os udenom køen, hvilket ghaneserne klart nok ikke var ret tilfredse med… Åndssvage ”rige” hvide mennesker!

Vi havde arrangeret overnatning på hotellet som vi tidligere havde benyttet, hvor vi lige kunne få skrabet 5-6 timers søvn sammen, før vi skulle op og af sted til bryllup.

Vi mødte op hjemme hos moderen, hvor det viste sig, at alle var ret stressede, da de skulle have været hjemme hos faderen til noget cermoni noget 2 timer tidligere. Så da alle var klar, og onklen havde bedt til guderne, skyndte vi os hjem til faderens hus, som var dækket op med stole ligesom i en kirke. De var lige begyndt da vi ankom, og det var lidt svært at følge med i hvad der skete hele tiden, men det handlede i hvert falde om, at de to familier skulle give gaver til hinanden, parret skulle velsignes, og brudens far skulle give tilladelse til at brylluppet kunne fortsætte.
På ghanesisk vis lod faderen som om at han ikke kendte brudgommen, og ikke var specielt glad for ham, og der var tvivl om, om faderen ville give sin tilladelse. Bagefter fik vi dog at vide at det hele var spil for galleriet, og at de havde været et par i 6år eller sådan noget, men at det var sådan et skuespil der skulle være der.
Nå, herefter skulle alle hjem og skifte tøj, før vi fortsatte til kirken (hvilket igen var 1½-2 timer forsinket).
Vi missede igen lige starten, men til gengæld varede de også ca. 2 timer, hvor der blev råbt, prædiket, velsignet, danset, sunget m.m. Der var powerpoint med nogle af prædikenerne/sangene, og folk levede sig helt ind i det, med AMEN, armene i vejret, og dans rundt i kirken.

Da kirken så var slut tog vi alle til en reception.  Toastmasteren kunne slet ikke lade os være i fred, og vi forstod ikke ret meget, men det var super hyggeligt, lidt pinligt, og 123 så sluttede det kl 18, og alt blev pillet ned og folk tog hjem. Vi valgte derfor at tage tilbage til Cape Coast, i stedet for at bruge penge på et hotel.

Mange i familien havde været i Danmark, og flere boede der, eller studerede der, så der var en del der kunne lidt dansk, så det var lidt sjovt. Faderen kom også hen til vores bord med en stor flaske gammel dansk, - de hældte et halvt glas op af gangen, og drak det som et shot - puha
Under receptionen var der også flere af mine medstuderende, som var ved at blive solgt, idet onklerne kom hen og ville have deres telefonnumre, inviterede på morgenmad osv, så de kunne blive introduceret for deres sønner. :)

Det var en rigtig fin oplevelse, og de var super søde!!

 Her er vi så i vores bryllups outfit

 Et snig foto af nogle af de flotte farverige kjoler

 Så bliver der danset lidt i kirken, med tamburin og baby

 Noget af brudens familie

Op til praktikken

Vi var forbi Childcare 1, 2 og 3 gange uden succes, derudover udeblev Derrick også et par gange, men til sidst lykkedes det at blive introduceret for David i torsdags, og så et ordentligt introduktionsmøde, uden Derrick, i fredags, og så startede vi i mandags.

Fredag havde de andre bedt om tidligere fri, for vi skulle jo til Accra, og vi tænkte at vi jo bare lige skulle introduceres til stedet, så det tog nok heller ikke så lang tid, men David, som er vores supervisor på Childcare, havde andre planer.
Han havde lavet diasshow, og kunne fortælle en helt masse om sig selv og organisationen og Ghana, og religion osv., og han snakkede og han snakkede i flere timer, kun lige afbrudt af et forældremøde som han blev nødt til at tage.

Det aller første der skete da vi ankom til kontoret fredag, var at der blev bedt en lille bøn for os, og så er grundstenen ligesom lagt… Har jeg fortalt at de er MEGET troende her i Ghana?!

Torsdag fik vi også at vide, at den ene af os ville komme til at være i krybben, mens den anden skulle med op på den tilhørende skole, men Derrick sagde, at vi skulle prøve at tale med david om det, hvis vi gerne ville være det samme sted, så det prøvede vi om fredagen, men han forstod ikke helt hvorfor, for det var jo kun den første måned, men det havde vi jo ikke vidst.
Det viste sig dog, at jeg er i krybben med de 0-2årige, og så er Mie i en klasse med de 2-3årige i et af baglokalerne, så vi er stadig samme sted :)

Mandag skulle David rejse 3uger til Tyskland, så vi havde kun fredag til at blive introduceret, og fik hver tildelt en lærer.
Cecilia og Josephine, de virkede begge super søde, og min (Cecilia/Ms. Kwansa) mødte os med et stort smil, og sagde ”So you are mine” og gav mig et kæmpe kram, og så fik Mie da også lige et :)

Karma

Fredag fik vi at vide at institutionen ville holde lukket i en uge pga. præsidentens begravelse, så at vi kun skulle arbejde mandag og tirsdag i denne uge. Det kom vi jo så måske til at hovere lidt over overfor de andre som skulle arbejde hele ugen. Så da vi mødte mandag fik vi at vide at lukkedagene var blevet flyttet til slutningen af måneden, og at det kun var fredag der bliver holdt stor sørgedag , øv.

Praktik

Havde glædet mig SÅ meget til at starte i praktikken, og de havde bare virket SÅ søde hver gang vi havde været forbi, men da jeg så startede mandag var det slet ikke rart.
Der blev slet ikke introduceret til noget, og jeg fik ikke mange ord i løbet af dagen, så jeg var meget træt og udmattet efter arbejde, og kunne mærke at følelserne sad lige under tøjet.
Heldigvis har de sidste par dage været meget bedre, måske blandt andet, fordi jeg nu ved hvad jeg kan forvente mig, men de har også talt mere med mig :).
Da jeg kom den første dag, var der en dreng, som blev ved med at lave ballade (Thomas), så efter ca. 10 min. fik jeg at vide at det var min søn, og at han nu var mit ansvar, og han fik at vide at jeg var hans nye mor.
Det går nu også helt fint, han laver slet ikke lige så meget ballade mere, men til gengæld klæber han en del til mig, græder hver gang at jeg forlader ham, eller at de andre gør noget med ham frem for mig.

Pga. sommerferien, som de har her i august, har vi også nogle store børn hos os, så mens de små sover, sidder jeg og underviser en af de store piger, som går i 1.klasse, i at regne, læse og skrive, men mest matematik :)

Der er så mange søde børn, men det hele er også meget anderledes end i Danmark!
(Lover at jeg nok skal forklare nærmere, men det er allerede ved at være et MEGET langt indlæg, så nu deler vi det op i bidder :) )  

(Må desværre ikke tage billeder i praktikken endnu :( )

Nyt værelse

Jeg har fået mit eget værelse igen! :) Wee… Det var rigtig godt at kunne finde sig lidt mere til rette. Vi valgte at det blev Mie og jeg, som flyttede her over i den anden fløj, for de andre står tidligere op, og de larmer! *griner*
Men der har også været en del udgifter ved at flytte herover. I de første værelser vi fik til rådighed, var der både en ekstra dør med myggenet, gardiner og skrivebord, og intet af det var her, så det har vi måttet skaffe.

Det er nu et meget hyggeligt værelse jeg har fået nu, med en ”prinsesseseng” (min madras med myggenet over), blomstrede mormor gardiner, et blåt plastikbord og balkon! :)

Mie med vores fine nye gardiner

Nå, det var lidt af en smøre, så I skal nok slippe nu!

Knus og kram Ida <3